Páginas

jueves, 10 de mayo de 2018

CENTRO ELEUSIS Intensive spansk kurser for voksne igennem den Hypnagologiske Metode.




Det er en fornøjelse at introducere CENTRO ELEUSIS til jer alle: Intensive spansk kurser for voksne igennem den Hypnagologiske Metode.
 Vi har arbejdet med denne undervisningsmetode i løbet af de sidste 28 år, med brug af psykologiske teknikker til at accelerere indlæringsprocessen så meget som muligt.
Blandt andet bruger vi NLP (Neuro-Lingvistisk- Programmering), når vi  arbejder med de forskellige hukommelsestyper (visuel, auditiv og kinestesisk)  til at øge hukommelsesretentionen. Gestalt- og Transaktionsanalyse er teknikker brugt  til at forstærke  selvtilliden. Autogeni bruges til afslapning.
Det vigtigste er at nedbryde de psykologiske barrierer eller negative forventninger, som folk har til undervisning og egne evner, og derfra tage udgangspunkt i hver enkelt deltagers forudsætning for at lære. Vi har alle hver vores måde at tage viden ind på. Derfor starter enhver sprogundervisning her med en personlig samtale, hvor vi tuner ind på deltagerens niveau og måde at lære på. Derfor bruger vi ikke tekstbøger i undervisningen og heller ikke grammatik. Hver deltager må udvikle sine egne evner på det nye sprog. Selvfølgelig, består lærerens arbejde i at kende den enkelte deltagers grammatiske niveau, så han kan give en ordentlig forklaring på, hvordan man opbygger sine egne sætninger på det nye sprog. Dvs. vigtigere end en grammatisk forklaring, er en logisk forklaring baseret på deltagerens eget sprog.

I hver session foregår der først en meget aktiv indlæring af sprogets logiske struktur. Først og fremmest fonetik, som er udtale og intonation. Hver deltager skal udtrykke sig. Det eller de ord, de mangler for at udtrykke sig, spørger de om, hvordan man siger. Men det er deres egne udtryk. Ikke ord eller sætninger fra en masseproduceret lærebog. Hver deltager må lave sin egen ”bog” på en kreativ måde med sit eget ordforråd, måde at opbygge sætninger, tale stil, osv. Målsætningen er at deltageren skal tale det nye sprog på samme måde som sit eget sprog.
Dernæst syntaks som handler om at lave en sætning og til slut semantik, som er læren om at sætte flere sætninger sammen til en flydende helhed.
Efter den aktive del af sessionen, følger den passive del, hvor deltageren via dybdeafspænding bringes til det stade, som neuropsykologerne kalder for ”Alfastadet”.  Dybdeafspændings tilstanden (Hypnagogisk-tilstand) beskrives som en vågen, bevidst, afslappet og meget afstresset tilstand, dvs., tilstanden mellem søvn og vågen tilstand. Vi afspiller en slags instrumental musik med fløjte, guitar, lyden af havets brusen eller rislende vand, som er udviklet specielt til at fremkalde denne afslappende tilstand, som gør hjernen allermest modtagelig for indlæring og hukommelsen mere modtagelig for ny information. Her fortsætter undervisningen med repetition af indlæringen fra den aktive periode, og her følger lærerens stemme musikken, mens deltageren slapper af og automatisk opsuger sprogets struktur. På grund af det førnævnte er det ikke nødvendigt at lave hjemmearbejde. Hele processen skaber optimale evner og præstationer på det nye sprog HER og NU. Det skal ikke tage flere år på sprogskole at lære at sige nogle få ting på spansk, når det kan gøres meget hurtigere. Naturligvis afhænger det af, hvilket niveau man starter på. Hvert niveau består af 50 sessioner.Efter 3. niveau taler man flydende spansk. Er man total nybegynder vil det tage ca. 150 sessioner. Er deltageren meget ung, kan han/hun muligvis klare sig med et mindre antal sessioner, men modulerne af 50 sessioner er baseret på voksne i alderen 40 til 80 år. Jeg har selv undervist mange folk i grupper eller ægtepar i alderen 70 til 82 år, og de opnåede målsætningen uden problemer.
Allerede efter 1.niveau, dvs. 50 sessioner for helt begyndere, kan deltagerne tale spansk korrekt, dvs. i nutid, datid og fremtid, men langsomt og ansigt til ansigt.
Vores mest intensive spanskkursus, ”Crash-kurset”, også populært omtalt som hjernevask-kurset er på 7 dage. I løbet af denne ene uge kan en helt nybegynder opnå niveau 2, som er et meget flot niveau til kommunikation. Dette ”Crash-kursus” er meget brugt på virksomheder, som behøver at lære sproget med det samme. Men, for eksempel, til ældre deltagere anbefaler vi et halvt-Intensivt Kursus.
Hvis De er interesseret, er De altid velkommen  på  www.centroeleusis.net , hvor De kan kontakte os, og vi vil sende alle oplysninger om undervisningsmuligheder , niveauer, priser, osv.
 Med venlig hilsen,
Carlos Valle Romo, Cand.Psyk.
Direktør og konsulent

CENTRO ELEUSIS


No hay comentarios:

Publicar un comentario